MOB Cigarer beskrivelse

Der er ingen varer

Beskrivelse af MOB cigarer:

”Longfiller” cigarerne fra My Own Blend bliver håndrullet på Den
Dominikanske Republik.

Sammensætningen af tobakkerne er
nøje afstemt for at sikre smagen i hver serie.
En håndrullet ”longfiller” cigar består af 100% hele blade som
indlægstobakker, et omblad, som samler indlægstobakkerne og
yderst et nøje udvalgt dæksblad, som er med til at give cigaren
sit smukke udseende. Du kan ikke ud fra dæksbladets farve
nødvendigvis sige noget om styrken i cigaren.


Dæksbladet:
Dæksbladet har dog en stor betydning for cigarens smag, idet
en tommelfingerregel lyder, at 50% af cigarens smag kommer
fra dæksbladet. Dog gælder det, at jo større format cigaren
har, jo mindre betydning har dæksbladet for smagen.


Indlægstobakkerne:
Indlægstobakkerne i My Own Blend cigarerne er unikke kombinationer af 2-3 kendte tobakssorter og blandingen af blade afgør den enkelte cigars krop eller styrke.


Fermentering:
Inden tobaksbladene bliver til færdige cigarer gennemgår de en fermenterings- eller modningsproces,
som forbedrer tobakkens karakteristika og sikrer, at den giver en blød smag.
Fermenteringen foregår under yderst kontrollerede forhold, hvor både temperatur og fugtighed
nøje kontrolleres og styres ved, at stakkene med tobaksblade tjekkes, vendes og kombineres,
indtil tobakken er som ønsket. For de tobakker, der bruges til My Own Blend cigarerne, tager
fermenteringen mellem 6 og 14 uger afhængigt af, hvilken tobakssort det drejer sig om.